Sitemap 

Om Trianon

Trianon ejes og drives i dag af Bagermester Bøje Vinther og Bagermester Max Vinther. Trianon blev grundlagt af deres far Bagermester Jørgen Anton Ludvig Vinther den 15. september 1940, da han som søn af en bagermester i Næsby på Lolland erhvervede en mindre bagerbutik på Nygaardsvej på Østerbro.
 
Virksomheden udviklede sig og i 1959 overtog bagermester Jørgen Anton Ludvig Vinther det
traditionsrige Kongelig Hofbageri E. Rubows Eftf. , Vimmelskaftet 37 (Strøget København).
Den 4. marts 1970 modtog Trianon prædikatet som Kongelig Hof Leverandør.
 
Fra Vimmelskaftet blev virksomheden drevet indtil den 15.november 1998, hvor produktionen blev flyttet til nyindrettede og mere tidssvarende lokaler på Amerikavej på Vesterbro.
 
I 1999 modtager Trianon Det Danske Gastronomiske Akademi hæderspris for sine Franske Bondebrød som den dag i dag produceres efter egen opskrift.
 
Trianon havde vokseværk, og på kun 10 år var lokalerne blevet for små. Den 19. januar 2008 flyttede Trianon endnu engang til nye lokaler på Kirstinehøj, Kastrup hvor et helt nyt bageri igennem 2007 har været under opførelse.
 
Trianon’s forretningsgrundlag er produktion og salg af bageri- og konditorivarer, friskt fremstillet hver nat og distribueret til et stort antal hoteller, hospitaler, kantiner, skoler samt andre detailhandlere.
 
Virksomheden beskæftiger ca. 25 udlærte bagere og konditorer, herudover pakkepersonale, chauffører, rengøringspersonale.
 
Virksomheden er autoriseret af Fødevarestyrelsen til fremstilling af bageri- og konditorivarer, ligesom Trianon også har autorisation til at fremstille økologiske produkter.
 
Trianons produktion er primært baseret på egen produktudvikling og et kompromisløst valg af de bedste råvarer, antallet af anvendte tilsætningsstoffer er bevidst holdt på et absolut minimum.

 


 


Smiley
 © 2010 - Trianon - Kirstinehøj 46 - 2770 Kastrup - Tlf. 33 25 11 66, All Right Reserved.